Først og fremmest er pointen med denne artikel ikke at gøre dig til en shopaholic. Ikke i hvert fald mere end du allerede er. Pointen er snarere, at du ofte kan finde gode tilbud på varer på DBA, end hvis du køber nyt. 

Ofte behøver de ting du køber ikke nødvendigvis være særlig brugte, og kan ofte være i næsten ny stand – men blot til det halve af prisen. Her vil vi fortælle dig hvordan du finder de bedste scoops til dit næste køb!

Hvad kan jeg købe på DBA?

Generelt set kan du købe stort set alt på DBA. Biler, både, telefoner, tøj og køkkengrej – og alt herimellem. Noget af det der ofte er særligt store besparelser på, er når det kommer til elektronik og møbler. Elektronik kan ofte fås til 30% af nyprisen – uden at det behøver gå ud over kvaliteten. Møbler er i dén grad også relevante. 

Ofte er møblerne ikke nedslidte, men snarere udskiftede på grund af ændringer i folks liv. Det kan være en flytning hvor sælger ikke gider slæbe tingene med, eller overskudsmøbler efter et par har fundet sammen i samme bolig. Her kan man således hurtigt lave en god handel.

Er det billigt at handle på DBA biler?

Overordnet set – ja. Selvfølgelig er der nogle personer der fastsætter deres biler urealistisk højt. Generelt set vil du dog kunne spare en del penge, idet du ofte handler direkte med private. På DBA biler er der åbnet op for at både privatpersoner og forhandlere kan annoncere, hvilket gør at du har adgang til rigtig mange annoncer. Det er nemt at finde de biler du leder efter på DBA, idet du kan bruge søgefiltret til at se på lige netop det du leder efter. Særligt DBA biler er én af de mest besøgte kategorier, idet man hurtigt kan slå en bil op man har kigget på, og derefter se om der er penge at spare kontra hvis man skulle købe den hos en forhandler

Hvad koster DBA Fragt?

Når du har købt noget på DBA, ønsker man selvfølgelig ikke at betale for meget for fragt. Det nytter ikke noget at spare mange penge på købet på DBA, hvis du mister hele besparelsen på fragt. 

Som udgangspunkt vil du kunne bestille fragt med GLS når du handler på DBA. Der er en nem og overskuelig oversigt over hvad det koster at få tilsendt din vare, og det er samtidig muligt at forhandle med sælgeren om hvem der skal betale for fragten på DBA. 

Dog er det vigtigt at nævne, at du ikke nødvendigvis får den bedste pris på fragten hos DBA, i forhold til hvis du købte dit pakkelabel et andet sted. Det er klart at det ikke er millioner du sparer, men eksempelvis vil du skulle betale ca. 120,- for en pakke på 10-20 kilo med omdeling. Ser man andre steder, kan man købe et lignende pakkelabel for cirka 60,- og opefter. Så hvis du handler meget på siden, kan du spare lidt på fragt på DBA, ved at købe pakkelabels andre steder.